Om Kreditdata

Kreditværdigheds- og KYC software

Hurtig og sikker onboarding for finansielle virksomheder

I takt med at den digitale udvikling buldrer afsted, stilles der sideløbende større og større krav til virksomhederne i den finansielle sektor. Da stort set al information og data i dag, i morgen og i fremtiden udveksles online, bliver det en stadig mere kompleks opgave at indsamle dataen, og samtidig sikre, at man efterlever databeskyttelsesforordningen og Finanstilsynets retningslinjer. Dette medfører, at det administrative arbejde i at håndtere finansielle kunder gradvist bliver mere omkostningstungt og tidskrævende. Kreditdata løser dette problem ved at sikre en bedre, mere sikker og gnidningsfri kundeoplevelse. Vores løsning minimere de administrative opgaver og styrker mulighederne for en forbedring af bundlinjen.

Kreditdata har samlet en række forskellige værktøjer i én platform, som gør det nemt for banker, leasingselskaber og andre finansielle virksomheder, at indhente finansielle data på deres kunder. Med Kreditdata er kreditvurderings– og onboarding processen markant hurtigere, billigere og mere simpel. For at gøre det så nemt som muligt for netop din finansielle virksomhed, har vi udviklet en automatiseret online onboarding formular. Formularen har til hensigt at afdække kundens økonomiske situation, så kreditvurderings og onboarding processen bliver mere overskuelig og effektiv. Kunderne skal blot  logge ind med NemID, give samtykke til de valgte kilder, hvorefter I kan indhente alle relevante finansielle oplysninger om kunden. Løsningen er udviklet for at sikre det samme strukturerede output hver gang, at skære usikre mails og tidskrævende mellemled fra, og gør det sikkert for både din virksomhed og jeres kunder, at udveksle personfølsomme data.

Hvem står bag kreditdata?

Kreditdata er startet af Martin Sandø Jensen, Niclas Adegnika og Troels Burmølle. Vi har en fortid fra udlåns – og bankbranchen hvor vi har arbejdet med det finansielle og juridiske indenfor udlån. Selskabet blev stiftet som en reaktion på, at der mangler innovative løsninger til de finansielle virksomheder for at overholde de skærpede krav fra finanstilsynet.

Troels Burmølle

CEO
Troels har en bachelor i økonomi fra CBS. Desuden har han årelang erfaring med iværksætteri og drift af virksomheder. Han har opbygget flere virksomheder, hvor han bla. har solgt en virksomhed til en stor dansk advokatkæde.

Martin Sandø jensen

Head of Sales
Martin har en HD i Supply Chain Management fra CBS. Martin har i flere år drevet udlånsvirksomhed, hvor han har stået for den daglige drift. Martin har derfor stor indsigt i udlånsbranchen.

Niclas Adegnika

Head of Compliance
Niclas har en HD i økonomi fra CBS. Niclas har haft en lang karriere i Nordea, hvor han har ageret som finansiel rådgiver og senere filialdirektør.
Niclas er ansvarlig for vores compliance, da han har stor erfaring med netop dette område.

Lyder kreditdata som noget for dig? ​

Vi hjælper alle typer finansielle virksomheder både store og små. Vi kan helt sikkert også hjælpe din virksomhed med at digitalisere kunderejsen.